|
Leo Bech Allerede som helt lille havde jeg interessen for at skrive. Først på duggede ruder i butikker, så på alt i hjemmet – og til slut på papir. Papir er nemmere at udgive end ruder og sofaborde. Jeg har altid været glad for at gå i skole. Derfor er jeg der endnu. Nu på den anden side af katederet som lærer i overbygningen på Aars Skole, hvor jeg har været siden 1977. En fantastisk arbejdsplads. Som teenager blev jeg dybt fascineret af musik. Især da Beatles bragede igennem i begyndelsen af 60’erne, vidste jeg, at en stor del af mit liv skulle helliges musikken. Al musik, der er godt spillet, har min interesse. Det gælder lige fra Beethoven til AC/DC. Som 14-årig begyndte jeg at spille i et band. Det greb om sig, så jeg nogle år senere kom til at leve af at spille musik. Dog kun et par år. Så besluttede jeg mig for at få papir på en eller anden uddannelse. Det blev lærerjobbet. Der har jeg så været de sidste godt 30 år og er stadig glad for at komme på arbejde hver dag. Når man skriver børne-/ ungelitteratur er ungerne i skolen en uudtømmelig kilde til inspiration og prøveklud. I begyndelsen af 80’erne var jeg med i Bølle-Bob succes’en som musiker og arrangør. Vi fik sølv-, guld- og platinplader for vores anstrengelser. Helt vildt! Så blev jeg fanget af børnelitteratur og musical. Jeg fik antaget et par manuskripter i Gyldendals Dingo-serie. Jeg fik antaget et dramastykke til DR P3. Det hele begyndte med deltagelse i konkurrencer. Så tog det fart, og nu har jeg en ret stor produktion bag mig. Jeg har også begået flere hundrede lejlighedssange og revytekster – både professionelt og helt lokalt. Så er der masser af musicals til skolen og musicals til andre scener – bl.a. et fondsstøttet H.C. Andersen stykke i 2005. Min muse er min kone Sus, som jeg mødte i 1978. Siden har vi næsten aldrig været væk fra hinanden mere end nogle timer. Nu har vi været gift i over 30 år. Hun er min støtte og trofaste indpisker. Hun lærte mig at spille tennis. Det er jeg hende meget taknemmelig for, for jeg er inkarneret tennisspiller endnu. Selvom jeg endnu ikke kan banke hende. Fodbold er en anden passion. Jeg spillede aktivt indtil for få år siden. For øvrigt er jeg Brøndby-fan. Sus er fra Brøndby, men det har ikke noget med hinanden at gøre. Min inspiration får jeg fra ting i hverdagen, børn og unge jeg er omgivet af, tekster jeg læser, billeder jeg ser. Hver bog har sin egen baggrundshistorie. Ofte er de fiktive personer bundet op på mennesker, jeg kender eller har kendt. Det gør det nemmere at tegne en personlighed og give identitet og substans i det ellers fiktive univers, når man skriver en tekst. Bibliografi: DINGO-bøger, Gyldendal: Helle for Danmark, 1991 Sådan ligger landet, 1991 Patricks sidste hilsen, 1992 Liget i bækken, 1993 Hvor er Bette Møv? 2000 Hvem skyder på Bette Møv? 2002 Farvel, Bette Møv, 2009 Bonderøv – novelle i ”Ulvehesten og andre stavnsbåndshistorier”, 1988 (Aschehoug) Ny scene – voksennovelle i BORGENs ”Begyndelser DRAMA: Fresco (DR-drama P3) Klovneland overgi’r sig aldrig (Drama-forlaget) Peter Pan (Drama-forlaget) Tekster og musik udgivet på bånd og plader (TEWA/ Polydor) Priser og legater De lader vente på sig. Noget, der er lige så godt, er støtte til dramaturgi, som jeg fik til en opgave – og midler fra H.C. Andersen-fonden i 2005 til den store satsning i 200-året for vores store landsmands fødsel. Og så midler til et egnsspil om Vitskøl Klosters historie. Nobel er fint, men mindre kan også gøre det. CV: Leo Edvard Bech, født 24/1-1948 Folkeskole, realskole, gymnasium, to år på Århus Universitet (engelsk, filosofi 1968-70) Prof. musiker 1970-72 Ranum Statsseminarium 1972-76 Militærnægter 1976-77 – selvskabt job på Løgstør Bibliotek i ti måneder Ansat på Aars Skole i 1977-? Gift med Sus 1979 – fravalg af børn Elsker at skrive: alt mellem himmel og jord – ingen opgave er for stor eller for lille Kontakt: Leo Bech, Kærgaardsvej 6, 9681 Ranum Tlf: 98 67 66 34 Mail: leobech@yahoo.dk – eller pr. brevdue
|
 |
 |
.png)
