Andre bøger
På denne side kan du se – og læse om bøger, som ikke tilhører én af forlagets mange serier. Her vil være titler af meget forskellig art.
Irma Lauridsen
Plant en kerne
116 sider, ill. med forfatterens farvefotos
169,00 kr.
Bestil: G.9

Bogen viser, hvordan du kan dyrke dine egne eksotiske planter hjemme i vindueskarmen eller i havestuen.
Det er en spændende hobby for både voksne og børn, fordi det er noget levende, man har med at gøre. Noget, man værner om, og som hele tiden kommer med de mest forbavsende overraskelser og giver dig indblik i fremmede verdener.
Det er noget, som man kan arbejde sammen om helt fra starten, hvor man sammen udvælger frugter og samler kerner.
Og så er denne hobby jo nærmest gratis.
Spring ud i det, og du vil opleve en fantastisk grøn, sprudlende og duftende verden vokse op omkring dig.
Det er let, dejligt og livsbekræftende for fuld udblæsning.
Gadetøsen
Irma Lauridsen
Ca. 74 sider
129,00 kr.
Bestil: G.11

Robert ser ham en dag i Magasin. Drengen i sort. Lommetyven. Robert bliver både skræmt og fascineret over, hvor hurtigt og professionelt drengen arbejder.
Men hvem er han?
I bogen møder vi X, der fortæller om et helt anderledes liv. X lever et hårdt liv på gaden og klarer sig selv. X er eftersøgt af politiet og må hele tiden gemme sig og skifte udseende.
Alma flygter fra sit hjem en mørk nat - efter at have sparket sin stedfar, der vil overfalde hende.
Robert ser drengen i sort blive overfaldet i en baggård af to fyre. Han vil hjælpe, men drengen afviser ham iskoldt. Drengen er dog så hårdt medtaget, at Robert er nødt til at tage ham med hjem.
Det møde forandrer Roberts liv.
Kan han virkelig tro det, han får at vide den nat? Vil flugten lykkes?
Robert er blevet meget nervøs. Og da han tager afsked, ved han ikke, at døden lurer lige om hjørnet.
En historie, der er mere realistisk og tættere på, end de fleste forestiller sig
Livets udvikling, bind 1 + 2

Henrik Andersen
& Torben Casey Andersen
Livets udvikling 1
56 sider, 169,00 kr.
Illustreret i farver af Poul E. Nielsen
Bestil: G.22
Disse flotte og meget interessante bøger er egentlig beregnet til folkeskolens undervisning i Naturfag og Natur & Teknik, men alle, der har interesse for det naturvidenskabelige, om livets opståen, jordens udvikling o.m.a. kan få stor glæde af disse bøger.
Begge forfattere har stor erfaring med undervisning og det naturvidenskabelige område, som de beskriver kompetent og interessant.
Bøgerne er gennemillustreret med flotte farvetegninger.
Henrik Andersen
& Torben Casey Andersen
Livets udvikling 2
56 sider, 169,00 kr.
Illustreret i farver af Poul E. Nielsen
Bestil: G.26