Gysere

 

 

På denne side præsenteres bøger med gyserhistorier. Bøgerne er læseteknisk sværere end Letgys-bøgerne, men de er mindst lige så uhyggelige.

Her er gys for enhver smag.

For alle bøgerne gælder, at der er tale om novellesamlinger.

 

 

 

Voodoodukken – og andre gysere

Nis Rasmussen

139 sider, illustreret af Rasmus Jensen

169,00 kr.

 

En ny buket gys af forfatteren til de meget roste gysersamlinger ”Mumien” (2005) og ”Karavanen” (2006). Samlingen indeholder fortællingerne:

Voodoodukken

Nat i pyramiden

Loftet

Huset for enden af vejen

 

Her er gys for alle pengene.

 

 

Nis Rasmussen

Mumien

199 sider, 165 kr.

 

Bogen indeholder 13 noveller:

Skabilken

Slangen i soveposen

Graven

Fugleedderkoppen

Pigen med de sørgmodige øjne

Mumien

Bændelorm

Byldehovederne

Spejlet

Onde øjne

Nødråb

Manden i døren

Drømmen

 

 

Nis Rasmussen

Karavanen

193 sider, 169,00 kr.

 

Bogen indeholder fire lange noveller:

Karavanen

Kældeen

Dukken

Manden ved siden af

 

 

 

 

Helle Lenschow Pedersen

Alt det, du ønsker dig

103 sider, 169,00 kr.

 

Der er mere mellem himmel og jord - og det er sjældent, at det vil dig noget godt…

 

 

 

I ”Alt det, du ønsker dig” får tre drenge deres inderste ønsker opfyldt, men der er en mindre bagside af medaljen: ”En sort krumrygget hund trådte frem fra buskens skjul. Den snusede kort til jorden, hvor dens gamle ven havde stået for et øjeblik siden. Varm fråde løb fra dens brækkede og blodige kæbe, mens den haltende satte efter drengen ned af stien i parken…”

 

Mon der, som i novellen ”Dagbog”, virkelig er noget, der lure på dig i mørket?: ”Lyden havde forandret sig. Den var ikke længere helt så langsom. Jeg vendte mig, og der var de blodige fodspor - knap fem meter bag mig. De var kommet tættere på…”

 

Ingen tager sig af en ældre kvinde i en kørestol. Heller ikke i ”Fru Egenthardts indkøb”: ”Hun så på sine leverplettede hænder. De rystede. Forståeligt nok. Rablede det for hende? Hun så ned på bylten under tæppet… Åh, hvad havde hun dog tænkt, da hun tog den med ud at handle...”

 

Når væsenet i ”Figuren af sten” vågner, er mareridtet først lige startet: ” Monika skreg igen og igen. Væsenet holdt pludselig inde. Det løftede sit rædselsfulde hoved og skar en smilende grimasse med blodige og sylespidse tænder. Så løb han…”

 

Et irriterende kollegium med larm og evige fester. I ”Sidste semester” sætter en ubuden gæst en permanent stopper for det hele: ” Hun gik ud af køkkenet og tog igen i døren til toilettet. I det samme gik lyset på gangen ud. Susan stivnede. Lyset på gangen slukkede aldrig af sig selv. Det krævede en hånd at slukke det. - Er der nogen?, kaldte hun og mærkede sin stemme dirre...”