Tilbud:

Køb hele serien (36 titler) for kun 1850,00 kr.

Spar 1695,00 kr.

 

Nyheder i letgys-serien:

Netop udkommet

Dødens Hus

Jørgen Hartung Nielsen

50 sider, 99,00 kr. Illustreret af Preben Winther

Jon og hans familie er flyttet i et hus på landet. Alt er fred og idyl – lige indtil Jon en dag oplever noget meget mærkeligt. Og så sker der ting og sager i huset.

Genfærdet i præstegården

Michael Næsted Nielsen

80 sider, 99,00 kr.

Illustreret af Preben Winther

 

Hvorfor får Lars på 13 år så voldsomme mareridt om natten? Kan det hænge sammen med, at der engang  for længe siden blev begået en forbrydelse i den gamle præstebolig, hvor han og hans familie nu bor?

Kadavernatten

Helle Lenschow

32 sider, 99,00 kr.

Illustreret af Preben Winther

 

 

 

 

Bo har aldrig været glad for idræt, og bedre bliver det ikke af, at han har Frandsen som lærer i faget. Da Bo en dag kommer til at knuse en rude i skolen, bliver Frandsen først vred. Han truer med at give Bo´s forældre besked, med mindre Bo kan bestå en prøve: Han skal overnatte alene i skolens gymnastiksal.

Sødrukkens hævn

Hans Hansen

92 sider, 99,00 kr.

Illustreret af Preben Winther

På Læssø kaldes en strandvasker for en ”sødrukke”. Et sært ord, som ganske godt beskriver et lig, som har ligget længe i vandet.

Når en sødrukke viser sig, følger der ofte rædsler i dens kølvand ...

Tidligere er udgivet:

 

 

 

Heksens smykke

Benni Bødker

Let-gys 30

32 sider, 99,00 kr.

 

”Det var en uhyggelig aften. De onde kræfter havde frit spil denne ene nat.

På himlen fløj hekse forbi på koste. På vej til Hekkelfeldt. Helvedes-bjerget oppe på Island.

Her skulle de møde Djævelen og feste.” 

På Sankthansaften flyver heksene forbi uden for. Men Tea er mere optaget af en magisk plante. Den kan bestemme ens fremtid.

Hvis den gror, bliver man sund og stærk. Hvis den visner, vil man selv dø ...

 

Aller dybest nede

Hans Hansen

Let-gys 32

82 sider, 99,00 kr.

 

Ikke alt er, som det skal være, i det ensomme, gamle bjælkehus ved fjorden.

Rasmus bor der alene med Dieter, som er hans nye papfar—og en djævel. Måske besidder han en magt over Rasmus´ mor, som kan koste hende livet.

Og så benægter han, at der findes en kælder aller dybest nede.

Men Rasmus har mødt den blege pige med det mørke hår og den blodrøde mund. Fra hende stammer den mystiske nøgle ...

Hvis den passer i den gamle plankedør, ved han ikke, hvad han låser op for. Men den døde hund hyler så hjerteskærende, at han ikke har noget valg.

Nu bløder himlen over fjorden.

Som om en kniv har flænget horisonten.

 

 

Den låste dør

Irma Lauridsen

Let-gys 29

82 sider, 99,00 kr.

 

Sanne og Tor flytter med deres forældre ind i et nyt—gammelt hus. Rygterne vil vide, at der er et spøgelse i kælderen. Men det er der ingen af dem, der tror på. Alligevel går Sanne en nat ned i kælderen, og der finder hun en dør, som ikke kan åbnes. Men pludselig går den op—af sig selv. Sanne bliver både bange og nysgerrig, så hun går ind i rummet, hvorefter døren straks lukker sig bag hende—af sig selv.

Sanne er låst inde i det mørke kælderrum, og hendes råb om hjælp bliver ikke hørt. Og nu møder hun den gamle mand, som åbenbart bor i kælderrummet. Hvem er han? Og vil han gøre Sanne noget?

 

 

Nattens vindue

Ole Henrik Laub

Let-gys 32

82 sider, 99,00 kr.

 

Når Tim var færdig med at dele aviser ud, skråede han gennem kirkegården for at komme hurtigere hjem.

- Når jeg ringer solen ned, kommer de døde op af gravene, fortæller graver Rust til Tim. 

- I levende live har de været onde mod andre mennesker. Deres sjæle er flygtet til Den lyse Dal. 

Nu ligger de mennesker i jorden og grubler over alt det onde de har gjort og savner deres sjæl.

 

Er det rigtigt hvad graver Rust fortæller? tænker Tim.

Men på kirkegården møder Tim sin døde Onkel Sven. Onkel Sven har det slemt nede i graven.

- Hvis jeg bare fik min sjæl tilbage, sukker onkel Sven.

Så ville vi sammen drage til Den lyse Dal.

 

Tim beslutter at drage til Den lyse Dal for at hente onkel Svens sjæl.

Det er en uhyggelig og farlig tur ud i natten.  Tim får følgeskab af Freddy. Det gør ikke turen lettere at have Freddy med  - for Freddy er ikke den bedste ven på denne jord.

  

 

Ekko fra et spøgelse

Letgys nr. 24, lix = 16,5

Michael Næsted Nielsen

61 sider, 99,00 kr.

 

Peter og Anne er på ødegårdsferie. De er helt alene langt ude i skoven. Om natten er der meget, meget mørkt. Men er de nu helt alene?

Hvorfor slår det store ur på det forkerte tidspunkt? Hvad er der med søen?

Noget er i hvert fald helt forkert, og de to børn bliver hvirvlet ind i en historie, som har rødder langt tilbage i tiden.

En spændende og uhyggelig hisorie, hvor virkelighed og fantasi smelter sammen og intet bagefter er som før.

 

Pigen, der kom tilbage

Ole Henrik Laub

Letgys nr. 22, lix = 18

61 sider, 99,00 kr.

 

Heddy får plads hos Agnete Parbo, en gammel dame, som bor i et hus ude på landet.

Agnete Parbo jager rundt med Heddy, som er ved at miste modet. Men den unge fyr, Kent, i supermarkedet er flink.

Sonja er også flink. Hun kommer i sin sorte bil på den øde vej og tager Heddy med, når hun træt er på vej hjem med indkøbte varer.

Det sker flere gange.

Sonja er ikke så flink, opdager Heddy.

Heller ikke Kent.

Blod og grimme oplevelser fra fortiden klæber til fra Parbos gamle hus …

 

 

 

Spøgelses-ubåden

Jørgen Hartung Nielsen

Letgys nr. 21, lix = 15

48 sider, 99,00 kr.

 

”Vi vil ikke mere, Hr. kaptjn,” sagde en ældre matros. ”Båden er hjemsøgt. Vi vil hjem.”

Uroen bredte sig som ilden i en knastør skov. Flere gav udtryk for det samme, som den ældre matros.

”Det er jo mytteri,” sagde Hans med alvor i sin stemme. ”Og det straffes hårdt.”

Ingen sagde noget.

 

Første verdenskrig er på sit 3. år, og tyskerne har bygget en helt ny ubåd. Men der opstår store problemer ombord. Besætningen er sikker på, at båden er hjemsøgt. Og nu har de fået nok.

 

Spøgelses-huset

Letgys nr. 23, lix = 12

Benni Bødker

32 sider, 99,00 kr.

 

”Hvor kan han være løbet hen?” spørger Uffe.

”Jeg ved det ikke,” siger Thomas.

Han peger ud ad vinduet. De kigger på det gamle hus på bakken.

”Med mindre han er gået derop,” fortsætter Thomas.

Det isner ned ad ryggen på dem.

”Spøgelseshuset!” hvisker Anders.

 

Thomas skal passe sin lillebror efter skole. Mens han spiller playstation med sine venner, stikker hans lillebror af. Thomas bliver nødt til at finde ham. Men lillebroren er løbet op til det gamle hus på bakken. Thomas må følge efter. Helt ind i spøgelseshuset

 

 

 Glødende øjne

Let-gys nr. 25, lix = 13

Jørgen Hartung Nielsen

56 sider, 99,00 kr.

 

 

 

 

Janus, Klaus og Anders tager på cykeltur i deres efterårsferie. De besøger Klaus´ onkel, som ejer Solgården. Klaus´ onkel fortæller dem et gammelt sagn om ´Den onde Greve´og hans hunde med de glødende øjne. Og han påstår, at nogen har set dem – ved nattetid.

De fire børn beslutter, at de vil besøge grevens gamle borg, som nu kun er en ruin.

Dét bliver en meget dramatisk og uhyggelig tur …

 

 

 

 

 En raslen i støvet

Let-gys nr. 26, lix = 17

Nis Rasmussen

72 sider, 99,00 kr.

 

Janus holder af dyr. Også edderkopper.

Hans mor derimod hader al slags kryb. Især indendørs.

Hun suger alt, der er småt og bevæger sig, op i sin store støvsuger.

Men kan edderkopper mon overleve i en støvsuger?

Og hvis de kan, hvad sker der så?

 

Er du bange for edderkopper og den slags, så læs ikke denne bog!

Slet ikke før sengetid!

 

 

Skyggen i mørket

Let-gys nr. 27, lix = 17

Karsten S. Mogensen

 

Mikkel er helt alene hjemme i aften.

Det er vinter og mørkt udenfor.

Mens Mikkel spiller play-station,

forsvinder alt lys med èt i hans værelse.

 

Ikke kun Mikkels hus, men hele den

sydlige del af byen er ramt af strømsvigt.

I det totalt mørkelagte hus prøver han nu

at finde en lygte, da det pludselig banker

hårdt på døren…

 

Mareridt

Let-gys nr. 28, lix = 9

Jørgen Hartung Nielsen

56 sider, 99,00 kr.

 

Martin og Lotte tager med deres forældre på kroferie.

De har alle glædet sig til turen.

En hel uge sammen.

Hvor hyggeligt!

Men turen bliver alt andet end hyggelig!

I en hule i skoven finder Martin bladet af en gammel, rusten kniv.

Den tager han med sig.

Og så begynder der at ske sære ting.

Turen bliver et mareridt – især for Martin.